Feriehus Nord

Hvis der er brug for afslapning i fredelige omgivelser, så har vi her på Rødkærgård et lille feriehus 200 m fra fjorden, med åbne vidder og højt til himmelen.

Feriehusets historie

Huset var oprindeligt et grisehus dengang Pias bedsteforældre drev landbrug på gården. Huset blev ombygget i 2003, men står stadig på de oprindelige syldsten.Huset har nøjagtig samme størrelse, som det oprindelige. Nu er det dog ikke længere grise i huset. I dag er det vores gæster der nyder godt af feriehusets dejlige beliggenhed.

Tag kaffen, teen, vinen med til fjorden – og nyd den til lyden af vandet og fjordens fugle. Vandet i fjorden er meget rent, så det  er fint at svømme i. Der er gode muligheder for lystfiskeri. Fjorden er fint fiskevand.Vi har udlejning af kajakker her på Rødkærgård. Det er en fantastisk måde at se vores område fra vandsiden.

Det er muligt at have sin hund med i huset.

Terrassen Hus Nord

Køkkenfaciliteter

I køkkenet er der service til fire personer, Køkkenredskaber, gryder, pander og skåle til simpel madlavning. I huset er der sulfo, opvasketabs, affaldsposer, viskestykker og køkkenrulle. I køkkenet er der elkedel, kaffemaskine, komfur, ovn, opvaskemaskine og køleskab med frys.

 

Badeværelse

Håndklæder er inklusiv i lejen. Der vil være flydende håndsæbe ved håndvasken. I badeværelset forefindes vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemiddel skal selv medbringes.

Stue

Stuedelen består af en sovesofa, som udslået er 140 cm bred, sofabord, spisebord med fire stole, en lænestol og et 32 tommer fjernsyn. Der er en lille tv-pakke med danske, tyske og nordiske kanaler.

Soveværelse

Sengene vil være redt op ved ankomst. Er I mere end to vil der i soveværelset være opredte dyner og puder til de øvrige.

Stuen i Hus Nord

Feriehus Nord har terrasse med flot udsigt over marker og Kerteminde fjord. Terassen er møbleret med fire stole og et bord.

Feriehusets indretning

Der er et mindre køkken i forbindelse med stuen. Soveværelset har to enkeltsenge. I stuen er der en sovesofa med plads til to personer. Sofaen er 140 cm udslået. Badeværelset har bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Der er gratis trådløst internet samt TV med danske og udenlandske kanaler.

Der er plads til fire personer i huset.

Priser

Pr.nat for en-to personer: DKK 825,00 / pr. uge: DKK 5360,00

Pr.nat for tre personer: DKK 875,00 / pr. uge: DKK 5690,00

Pr.nat for fire personer: DKK 925,00 / pr. uge: DKK 6010,00

  • I højsæsonen lejes huset som udgangspunkt ud for minimum en uge og udenfor sæsonen minimum 2 nætter.
  • Prisen er inklusiv sengelinned og håndklæder.
  • Morgenmad kan de fleste tider tilkøbes i spisesalen. DKK 90,00 for voksne og DKK 60,00 for børn op til 12 år.