Attraktioner i Kerteminde

 
Der er flere attraktioner i Kerteminde som er værd at besøge, og som hver i sær kan give en god oplevelse af området. De lokale seværdigheder her er, er alle tæt relateret til fjorden og Storebælt på den ene eller anden måde.

 

Johannes Larsen-museet

Johannes Larsen-museet er Kertemindes, og Fyns, berømte fuglemaler. Johannes Larsen blev født i 1867 i Kerteminde, og døde i 1961, også i kerteminde. Museet er Johannes Larsens hjem, som han opførte sammen med sin kone Alhed, der også var maler. Meget hyggeligt, autentisk og interessant.

 

Ladbyskibet

Ladbyskibet ligger i luftlinie henover fjorden, blot 950 m fra Rødkærgård. Det er et interessant moderne museum om områdets vikinger. Fra 2024 påbegyndes udviklingen af et levende formidlingslandskab, hvor landskabet kan sanses på flere måder. Fra Rødkærgård kan Ladbydragen jævnligt, hen over sommeren, ses sejle på fjorden. Ladbydragen er en kopi af det udgravede vikingeskib i Ladby. 

 

Fjord- og Bælt

Fjord og Bælt er museet hvor man kan blive klogere på hvad der sker under fjordens og havets overflade. Museet er et sted hvor man både kan blive underholdt og lære om havets magi på en og samme tid. 

 

Farvergården

Farvergården er en del af Østfyns Museer. Museet viser livet i Kerteminde i midten af 1900-tallet. Byen var præget af håndværk og fiskeri. Det er gratis at besøge det lille hyggelige museum.

 

Fyns Hoved

 

Fyns Hoved er toppen af Hindsholm. Her ses en atypisk natur med spor fra istiden. Det er ca. 23 km her fra Rødkærgård. En tur hovedet rundt er en smuk oplevelse næsten uanset vejret. Fyns Hoved kan nemt nåes i bil, men er også mulig at nå på cykel. Tjek linket som går til naturstyrelsen.

 

Ladbydragen på Fjorden er blandt de mange attraktioner i kerteminde

Fra Rødkærgård kan Ladbydragen jævnligt, hen over sommeren, ses sejle på fjorden. Ladbydragen er en kopi af det udgravede vikingeskib i Ladby. Museet ligger på den modsatte side af fjorden.

 

 

Andre attraktioner i Kerteminde

Golfbanen Great Northern

Great Northern ligger i ganske kort afstand i bil fra Rødkærgård. Banearkitekten bag, er amerikanske Nicklaus Design. Banen har været seks år undervejs, dels på grund af uforudsete udfordringer, men ikke mindst på grund af en ambition om at banen skulle være perfekt fra åbningen.

Restaurant Rudolf Mathis

Rudolf Mathis er Kertemindes kendte top-restaurant. Gourmetmad i afslappet atmosfære på havnen.

Andre gode spisesteder i og omkring Kerteminde og i Munkebo kan ses her via VisitKerteminde.

Seværdigheder på Fyn

Det øvrige Fyn byder også på mange spændende seværdigheder Vi ligger ca. 20-30 minutters kørsel fra Odense, alt efter hvor i Odense du skal hen. Det meste af Fyn kan nåes inden for en times kørsel i bil.

De fynske attraktioner er 16 større attraktioner og museer på Fyn. Herunder HC Andersens hus og nogle af de ovennævnte museer i Kerteminde.

Der er langt flere spændende seværdigheder og attraktioner i Odense og på resten af Fyn end nævnt her. Tjek VisitOdense og VisitFyn.