Ferielejlighed i Kerteminde

To hyggelige ferielejligheder i den østvendte længe med terrasse ud til det gamle rosenbed i haven. En ferielejlighed består af køkken og stue i ét, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med brus, vaskemaskine og tørretumbler. Sofaen i stuen kan omdannes til en soveplads til to personer.

Hver ferielejlighed har en møbleret træterrasse med morgensol. Her kan man nyde udsigten til kæret, haven og skimte Kerteminde med de røde tage. Eller gå ud og klappe hestene, Martha og Cæsar, der som regel gerne stiller op til en omgang snak og kløen bag ørene. I lejlighederne må man gerne have sin hund med på ferie.

Solnedgang over fjorden

Om eftermiddagen og på sommeraftener er der sol på terrassen foran spisesalen, med udsigt til fjorden. Den terasse er for alle vores gæster. Hele haven må gerne benyttes. og her er også forskellige pletter med skøn udsigt, hvor en solnedgang kan nydes.

 

Køkken og stue i hyggelig ferielejlighed

Ferielejlighedernes faciliteter

Køkkenet har køleskab med fryser, opvaskemaskine, ovn og komfur, kaffemaskine og elkedel. Køkkenet ligger i forbindelse med stuen, hvor der er TV. I badeværelset er der vaskemaskine og tørretumbler. Der er gratis WiFi i ferielejlighederne.

Køkkenfaciliteter

I køkkenet er der service til fire personer, Køkkenredskaber, gryder, pander og skåle til simpel madlavning. I lejligheden er der sulfo, opvasketabs, affaldsposer, viskestykker og køkkenrulle.I køkkenet er der komfur, ovn, opvaskemaskine og køleskab med frys.

 

Badeværelse

Håndklæder er inklusiv i lejen. Der vil være flydende håndsæbe ved håndvasken. I badeværelset forefindes vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemiddel skal selv medbringes.

Stue

Stuedelen består af en sovesofa, sofabord, spisebord med fire stole, to kurvestole og et 32 tommer fjernsyn. Der er en lille tv-pakke med danske, tyske og nordiske kanaler.

Soveværelse

Sengene vil være redt op ved ankomst. Er I mere end to vil der i soveværelset være opredte dyner og puder til de øvrige.

indgangen til en ferielejlighed i østlængen

Ferielejlighederne i gården har terrasse med morgensol og udsigt til heste og kæret foran gården.

Længens historie

Den ene lejlighed ligger, hvor den tidligere vognport til hestevognen stod, dengang Pias bedsteforældre drev landbruget. I Pias barndom var det dog en Volvo Amazone, der havde sin plads der. Den anden lejlighed ligger, hvor vaskehuset med grukedlen til bl.a. tøjvask befandt sig. I denne længe lå også karlekamre og brændehus. Man fornemmer fortsat lidt af Rødkærgårds historie i østlængen og de øvrige længer.

Priser for ferielejlighed

Pr.nat for en-to personer: DKK 795,00 / pr. uge: DKK 5170,00

Pr.nat for tre personer: DKK 845,00 / pr. uge: DKK 5495,00

Pr.nat for fire personer: DKK 895,00 / pr. uge: DKK 5820,00

 

  • Priserne er inklusiv sengelinned og håndklæder.
  • Lejlighederne lejes som udgangspunkt ud for minimum 2 nætter.
  • Morgenmad kan til de fleste tider tilkøbes i spisesalen. DKK 90,00 for voksne og DKK 60,00 for børn op til 12 år.