Cykelferie

Rødkærgård B&B er et oplagt sted til et stop for en cykelferie Fyn rundt eller som udgangspunkt for ture i området. Kommer I i bil med cyklerne og overnatter her en nat, er det muligt at lade bilen stå parkeret her i op til en uge, i mens I cykler ud i det blå og ser andre hjørner af Fyn. 

Cykel en tur til Kerteminde

Vi ligger ca. 10 min. på cykel fra Kerteminde. Kerteminde er en gammel købstad med hyggelige små gader og områder, der opleves allerbedst på cykel eller gåben. Der er fin cykelsti hele vejen fra Lille Viby med mark- og fjordudsigt.

Kerteminde byder på fantastiske sandstrande, interessante museer, gode restauranter og spisesteder og ikke mindst fine og hyggelige butikker. Vi har desuden flere ishuse i byen, som er et besøg værdigt. 

Cykelferie den fantastiske natur

Ud over ture til Kerteminde med alt hvad der dér bydes på, ligger vi som et godt udgangspunkt for dagsture på cyklen. Det kan være rundt om Kerteminde Fjord, som er en tur på omkring 20 km. Eller det kan være ud på det smukke Hindsholm. Vi kan klart anbefale en tur til Fyns Hoved. På Fyns Hoved er der en helt speciel natur med tydelige spor fra istiden. Vi hjælper gerne med forslag til ruter.

Indtil 1966 kørte der tog fra Kerteminde til Martofte på den nordlige del af Hindsholm. I dag er en stor del af den oprindelige togbane en fremragende og sikker cykelvej. Det sidste stykke fra Martofte til selve Fyns Hoved er på landevej. 

Herregårdsruten på cykel

Herregårdsruten er en flot cykeltur Fyn, Langeland og Ærø rundt, hvor mange af Fyns mange herregårde passeres. Det drejer sig om ikke mindre end 123 slotte og Herregårde. Rødkærgård B&B ligger placeret ca. 3 km fra ruten.

Der ud over findes der mange mindre smukke veje, der fører igennem fin natur og autentiske landsbymiljøer. Her kan nævnes Store Viby, med sine gamle tætplacerede bindingsværksgårde og kirke, hvor tårnet ligeledes har bindingsværk.

På mange af vejene har man ligeledes udsigt til Storebælt. Hindsholm har flere specialiserede gårdbutikker, kunsthåndværkere, kunstnere og gallerier.

Vi anbefaler at blive et par nætter, for at nå at få mest muligt ud af egnen.

Der er cykelsti hele vejen til Odense. Odense City er ca. 18 km herfra.

 

B&B-gæster på cykelferie

Parkering og værksted for cykler

Vi har cykelparkering i vores lade. Her vil cyklerne stå godt. Det er også her vi kan være behjælpelige med lidt værktøj og en cykelpumpe, hvis der skulle blive brug for det.

Der er både cykelsmed i Kerteminde og i Munkebo.

Vi har udlejning af kajakker, hvis benene skal have lidt ro og det er armene der skal stå for fremdriften.

 

Overnatning i værelse

Fordele ved at overnatte på Rødkærgård B&B på cykelferien:

  • Bagagen på cyklen er mindre, da sengetøj og håndklæder er inklusiv her.
  • Morgenmaden bliver serveret hver morgen
  • Medbragt frokost og aftensmad kan nydes i vores spisesal.
  • Mad kan varmes i mikrovnen
  • Elkedel til rådighed
  • Necafe og te til fri afbenyttelse

 

Overnatning i hus eller lejlighed

Ønsker I selv at tilberede mad, er vores lejligheder eller huse et oplagt valg, da der er køkkener. Morgenmad kan her enten tilberedes selv eller tilkøbes i spisesalen. Sengetøj og håndklæder er også inklusiv her.